Udsat for digitalt overgreb?

Få hjælp her på Digitale Ofres hjemmeside, hvor ofre for digitale krænkelser og overgreb kan finde hjælp og vejledning

OM Os

Hvem er Digitale Ofre?

Digitale Ofre er en forening, der arbejder for at bekæmpe digitale overgreb og digital vold. Vi arbejder for at bekæmpe og forebygge de mange skyggesider, der findes ved digitalieringen. Danmark er måske verdens mest digitaliserede land, hvilket på mange måder er godt, men der følger desværre mange dårlige sider med, som digitale ofre betaler prisen for.

Hos Digitale Ofre står vi på ofrenes side og hjælper dem med information og værktøjer i forbindelse med digitale krænkelser. Samtidig udarbejder og formidler vi viden på tværs af faggrupper med fagfolk, forskere og organisationer, der samarbejder i retning mod større digital ansvarlighed.

Digitale Ofre er en forening, der lever op til sit navn – vi kæmper for og hjælper ofre for digitale krænkelser og overgreb i Danmark.

Digitale overgreb findes overalt

Desværre har digitale krænkelser og overgreb bredt sig og er almindeligt forekommende på nettet, i apps, på de sociale medier og andre steder, hvor vi bruger teknologi. Vi oplyser og formidler viden med henblik på forhindre eller begrænse digitale krænkelser og overgreb.

Hvad gør Digitale Ofre, og hvordan kan vi hjælpe ofre for digitale krænkelser og overgreb?

Digitale Ofre ønsker at støtte digitale ofre og personer, der er i risikozonen for at blive et digitalt offer. Det gør vi på to måder. For det første oplyser og advarer vi digitale ofre mod digitale overgreb og -forbrydelser og giver dem konkrete værktøjer til at forebygge, at de sker.

For det andet ønsker vi at fremme en tryg og ansvarlig digital udvikling, hvor individet er i centrum. Det gør vi ved at være en central aktør for alle, der arbejder med ofre i forskellige sammenhænge – og ikke mindst ved at udbrede kendskabet til digitale overgreb, der er langt mere udbredt end folk tror.

Der er langt flere ofre for digitale krænkelser og overgreb, end man lige tror. Men Digitale Ofre hjælper og tager kampen op på ofrenes vegne.
VIDENSBANK

Vi opbygger og formidler desuden en vidensbank om de mange digitale udfordringer, vi som samfund står over for. Vores første store projekt er ‘Stop digitale krænkelser’, der er støttet af Offerfonden.

DIALOG OG LØSNINGER

Vi skaber også dialog og debat om de mest presserende udfordringer, men går et step videre ved at pege på fælles løsninger for større digital ansvarlighed.

NETVÆRK

Vi er i øjeblikket ved at opbygge et landsdækkende netværk af digitale støttecentre og for at være go-to-stedet for ofre, der har brug for hjælp, når de er blevet ramt af digitale overgreb eller kriminalitet.

Digitale overgreb findes I mange former


Digitaliseringen har desværre mange skyggesider – her er blot nogle eksempler på digitale krænkelser og overgreb.

  • Afpresning
  • Blufærdighedskrænkelse
  • CEO-fraud
  • Chikane
  • Cybercrime
  • Digital chikane
  • Digital mobning
  • Digitale krænkelser
  • Facerape
  • Grooming
  • Hacking
  • Hate speech
  • Hurtcore
  • Hævnporno
  • Identitetstyveri
  • Kreditkortmisbrug
  • MeToo
  • Netsvindel
  • Overvågning
  • Phishing
  • Sexchikane
  • Sexkrænkelser
  • Stalking
  • Ærekrænkelser

Om Digitale Ofre

Her kan du læse mere om Digitale Ofre og
få svar på typiske spørgsmål.

Vi er en forening, der er stiftet i foråret 2022 af en lille gruppe personer, der kunne se, at der var brug for mere oplysning og viden om digitale overgreb.

I øjeblikket tilbyder vi ikke rådgivning over telefonen, men henviser til vores hjemmeside, hvor vi løbende lægger nye artikler op om emner, der er relevante for digitale ofre. Vi håber på sigt at kunne tilbyde telefonisk rådgivning.

Ja, det kan man faktisk. Selvom politiet måske ikke har ressourcer til at efterforske ens sag, er der andre metoder, der kan hjælpe til at identificere gerningmanden og få stoppet det digitale overgreb.

Nej, det er gratis at bruge vores hjemmeside og øvrige tilbud.

Vi kan godt forstå, at du er skeptisk – især hvis du har været udsat for et digitalt overgreb. Men vi har ikke nogen skjult dagsorden, og vi har et oprigtigt ønske om at hjælpe dig, så du ikke skal stå alene i kampen mod digitale overgreb.

Vi, der arbejder hos Digitale Ofre, har selv familier og børn, så vi kan sagtens sætte os ind i, hvordan et digitalt offer har det. Vi taler med mange af dem, og nogen af os har endda selv oplevet digitale overgreb.

Rent fagligt har vi en overvejende it-mæssig og juridisk baggrund, og vores medstifter og bestyrelsesformand er advokat og har igennem en årrække været beskæftigtet med at hjælpe ofre, bl.a. som bistandsadvokat og i forbindelse med sager om erstatning, injurier mv.

Ja, selvfølgelig. Vi arbejder efter et kodeks med høj integritet og fortrolighed. Og vi overholder naturligvis gældende lovgivning, herunder reglerne i databeskyttelsesloven og GDPR.

Har du været udsat for en digital kænkelse eller overgreb?

Følg vores guide, som i seks nemme trin viser, hvordan du kan håndtere et digitalt overgreb på en sikker og nem måde.