Ordbog

Betegnelserne ’digitale krænkelser’, ‘digitale overgreb’ og ’digital vold’ dækker over mange former for overgreb. Nedenfor finder du en ordbog, der forklarer hyppigt anvendte betegnelser og fænomener. Klik på det ord, du er interesseret i at læse mere om. Bemærk, at listen ikke er komplet.

Blufærdighedskrænkelse er stafbart. Det fremgår af straffelovens § 232:

“Den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.”

Krænkende materiale, som uopfordret sendes til en anden person, kan krænke vedkommendes blufærdighed. Et typisk eksempel på en blufærdighedskrænkelse, er dic pics, men det kan også være ekstremt materiale med voldeligt indhold. Hvis du har været udsat for en blufærdighedskrænkelse, kan det anmeldes til politiet.

Catfishing er, når en person udgiver sig for at være en anden på nettet, fx på de sociale medier. Når en person catfisher, skaber personen en falsk identitet for derefter at tage kontakt til et eller flere ofre. Catfisheren kan også bruge andres profilbilleder eller lignende til at skabe en profil, som ikke er deres egen.

Catfishing bruges til at bedrage andre, typisk for at skrive ydmygende ting til andre, få personlige oplysninger, opbygge en venskabs- eller kærlighedsrelation, vildlede nogen til et intimt forhold, eller blot til at lokke nogen til at udføre en handling, de ellers ikke ville udføre, opnå en økonomisk gevinst eller opbygge en anden form for relation, der kan lede til et overgreb. Catfishing er derfor i familie med identitetstyveri.

Udtrykket catfishing kommer fra dokumentarfilmen Catfish fra 2010, hvor en ung mand forelsker sig i en, han har talt med på internettet. I filmen refererer udtrykket til en person, der skaber en falsk identitet på internettet. Ofrene i denne sag blev bedt om at betale penge ved hjælp af pengeoverførsler eller onlinebetalinger til ukendte personer. Udtrykket er nu almindeligt brugt som et verbum.

Et creepshot er et billede, der er taget af kvinder eller pigers bagdele og bryster uden deres accept eller viden. Creepshots er også optagelser, der sker med skjult kamera, fx opsat i omklædningsrum, brusekabiner, på toiletter osv.

Cum tribute er en handling, hvor en man ejakulerer udover et billede af en kvinde eller pige. Typisk fotograferes eller filmes handlingen og videredeles på nettet. Hvis den person, der er på filmen eller videoen, ikke har givet samtykke til delingen, er det strafbart.

Det står i straffelovens §264d om blufærdighedskrænkelse, der lyder:

“Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed”.

Hvis du uden at have opfordret til det, modtager et sådant billede eller video, vil der være tale om blufærdighedskrænkelse. Det kan anmeldes til politiet.

Deepfakes eller deep fake porn er en særlig avanceret udgave af ’fake porn”. Ved deep fake anvendes kunstig intelligens til at erstatte et ansigter og indsætte det på en andens krop i en pornofilm. Resultatet er meget virkelighedstro. Der kan der være tale om en digital krænkelse – muligvis endda en strafbar handling – hvis du ikke har givet samtykke til deling af sådant manipuleret billedmateriale.

Oprindeligt blev deepfake-teknologien brugt til at producere pornografisk materiale med kendisser, men bliver nu også brugt til også at fremstille fake porn af helt almindelige personer, de rintet kender tild et. Det kan fx være en klassekammerat eller kollega.

Fordi det fotomanipulerede materiale er vanskeligt at skelne fra det ægte, bruges det ofte i sager om digital vold og digitale krænkelser, især sextortion.

‘Dick pic’ er betegnelsen for et billede af en penis, som modtageren ikke har bedt om. Handlingen er ulovlig og kan straffes efter straffelovens §232 om blufærdighedskrænkelse. Har du uopfordret modtaget et dick pic, kan det anmeldes til politiet.

Digital chikane er en samlebetegnelse, som dækker over enhver form for vedvarende og uønskede digitale henvendelser, der er ubehagelige eller truende. Ofrene for digital chikane kan være  enkeltpersoner, meningsdannere, journalister, politikere eller medarbejdere i en virksomhed eller bare helt almindelige private borgere.

Ved digital mobning er afsenderen som regel anonym. Det er nemlig nemmere at mobbe, når afsenderen kan være anonym, og risikoen for at blive opdaget er mindre. Sproget er typisk hårdere og mere grænseoverskridende.

I modsætning til almindelig mobning, kan digital mobning være mere systematisk og omfattende, fordi beskeder og billeder kan blive delt og set af mange. Den digitale mobning er også oftere mere konstant, fordi den foregår online – dermed kan mobberen fra sin computer ramme sine ofre på alle tider af døgnet.

Digital selvskade betyder selvskade, hvor sociale platforme bruges til at mobbe og dele hadefult materiale om sig selv. Det kan for eksempel ske ved at oprette og benytte sig af falske profiler på de sociale medier og så skrive nedgørende indhold til sig selv. Det. kan også ske vedd, at den selvskadende person opsøger konflikter med andre med hensigt om at blive nedgjort.

Digital selvskade kan også ske ved at en person skader sig selv for derefter at uploade billeder eller video af selvskaden på sociale medier. På den måde digitaliseres fysisk selvskade.

Digital stalking er vedvarende chikane eller forsøg på kontakt til en person, der ikke ønsker at blive kontaktet. Den udsatte skal have sagt fra overfor kontakt og kontakten skal være ensidig, dvs. at den udsatte ikke besvarer eller gengælder henvendelserne.

For at uønsket kontakt kan udvikle sig til egentlig stalking, kræves at de uønskede henvendelser bliver ved, og at der ser ud til at være et systematisk mønster.

De uønskede henvendelserne kan antage mange forskellige former – lige fra kærlighedserklæringer til trusler om vold. Udbredelsen af internettet og ikke mindst opfindelsen af sociale medier har i høj grad gjort det muligt at udøve digital stalking. Den digitale stalking kan suppleres af fysisk stalking, men ikke nødvendigvis.

Doxxing er uberettiget offentliggørelse af privat information om en anden person, fx vedkommendes navn, adresse, kontaktoplysninger mv.

Fake porn dækker over uskyldige billeder og videoer, som er blevet fotomanipuleret til at være pornografiske. En gerningsperson kan eksempelvis have hentet billeder fra Instagram- eller profilbilleder og overført ansigter på pornoskuespillere.

Internettet vrimler med fake porn, og efterhånden som teknologien er belvet bedree, er det i nogle tilfælde umuligt umuligt at skelne ”fake” fra ægte. Man skulle tro, det var løgn, men der findes ligefrem apps og internettjenester, hvor man med få klik på musen kan producere fake porn.

Der eksisterer ligefrem forskellige internetfora og -sider, hvor fake porn købes, sælges og byttes, men det er vigigt. at understrege, at det er ulovligt at dele fake porn uden samtykke fra den person, der er på billedet eller videoen. Der findes en sag, hvor gerningspersonen blev idømt 8 måneders ubetinget fængsel og desuden skulle betale tortgodtgørelser på mellem 2.500 kroner og 40.000 kroner til de forurettede kvinder.

Offentliggørelse af fake porn-materiale kan straffes efter flere bestemmelser i straffeloven, nemlig §232 om blufærdighedskrænkelse, §235 om udbredelse af digitalt overgrebsmateriale med børn og §264d om ulovlig billeddeling. Det er derfor en alvolig sag at udbrede fake porn.

Grooming er at blive venner med og etablere en følelsesmæssig forbindelse med en mindreårig, og nogle gange barnets familie, for at sænke barnets hæmninger med henblik på seksuelt misbrug.

Grooming bruges også jævnligt til at lokke mindreårige ind i forskellige ulovlige forretninger, såsom handel med børn, børneprostitution, handel med cybersex eller produktion af børnepornografi.

I bredere forstand forstås grooming som en serie af handlinger, hvor en voksen eller mere erfaren eller snyder, udnytter, forfører eller manipulerer et barn ellermindre erfarent offer.

En falsk profil er det forhold, at en person udgiver sig for at være en anden. Det kan fx være på Facebook. Det er typisk i sager i sager om grooming, sextortion, chikane, trusler eller digital mobning at falske profiler bliver brugt.

Hacking er uberettiget adgang til digitale enheder. Det kan fx være til en computer eller telefon, men det kan også være konti på onlinetjenester, fx Facebook, IInstagram, Google, Netflix eller lignende. el.lign. Ofte indgår hacking som et led i en digital krænkelse.

Hate speech (hadefulde ytringer) er defineret som offentlige ytringer, der udtrykker had eller tilskynder til vold mod en person eller gruppe baseret på noget, såsom race, religion, køn eller seksuel orientering.

Hate speech er således handlinger, der i tale, skrift eller opførsel angriber eller fremsætter nedsættende og diskriminerende udtaleelser om en person eller gruppe, på baggrund af vedkommendes religion, etnicitet, nationalitet, race, hudfarve, afstamning, kønsidentitet, seksualitet eller lignende.

Hurtcore er videoer og chat-samtaler, hvor gerningsmænd nedgør, ydmyger og torturerer typisk unge kvinder og piger kvinder mod deres vilje. Målet er helt at nedbryde og ødelægge de unge kvinder og piger.

Der er tale om en ekstrem form for pornografi, hvor ofrene afpresses til at yde skade på dem selv og mod deres vilje. Hurtcore kan også betegnes som en ekstrem udgave af sextortion – digital seksuel afpresning – og forvolder både psykiske og fysiske skader.

Gerningsmændene afpresser deres ofre gennem længere perioder og får gradvist drevet dem til mere og mere ydmygende og ødelæggende handlinger. Gør ofrene modstand, truer afpresserne med at dele billeder eller videoer af dem på de sociale medier eller at sende dem til deres familier. Nægter ofrene alligevel, sælger og deler afpresserne optagelserne af dem i de hemmelige netværk.

Hurtcore er en sammentrækning af “hardcore” og “hurt”. Hurtcore er et fænomen, hvor især piger og unge kvinder presses til at gøre skade på sig selv ved hjælp af forskellige metoder. Ofre for hurtcore oplever ofte at blive groomet og overtalt til at dele letpåklædte billeder, hvorefter krænkeren bruger billederne til at afpresse ofret.

Ofre for hurtcore bliver presset til at ydmyge og torturere sig selv over nettet. Det kan for eksempel være at drikke urin, skære i sig selv eller ligefrem at begå overgreb mod andre eller foretage andre nedværdigende handlinger. Ofte er krænkeren en voksen, som har magten over et mindreårigt offer.

Afpresningen foregår online og kan begynde med grooming, hvor krænkeren manipulerer offeret ved først først at opbygge en intim relation og få lokket materiale ud af ofret, der bagefter bruges til afpresning. Selve afpresningen kan antage forskellige former, for eksempel en trussel om at frigive nøgenbilleder på nettet eller til ofrets familie og venner. Det er skruen uden ende, for efterhånden som ofret tvinges til at filme sig selv og foretage ydmygende handlinger, får gerningsmanden mere og mere materiale, der kan bruges til afpresning.

Hurtcore er en meget voldsom udgave af sextortion (digital seksuel afpresning) og forvolder både psykiske og fysiske skader. Derfor betegner vi også hurtcore som en form for digital vold.

Hurtcore er ulovligt og er en form for digital vold. Ofre for hurtcore har brug for hjælp og bør uden tøvne anmeldes til politiet.

Hævnporno er en form for digital sexkrænkelse, hvor en uberettiget videregivelse af intime billeder eller videoer typisk skyldes et hævnmotiv. Videredelingen er ulovlig og kan straffes efter straffelovens §264d:

“Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed.”

Eksempel 1 på hævnporno

Som eksempel på hævnporno kan nævnes en person, der uberettiget deler intimt materiale (typisk nøgenbilleder) på nettet for at hævne sig på sin ekskæreste. I en rigtig sag havde en ung mand delt to billeder af sin ekskæreste på en international hjemmeside, hvor der foregik meget hævnporno. Foruden billederne havde manden også delt kvindens fulde navn og billeder fra hendes Facebook-profil, hvorved det var muligt at identificere hende. Det kostede 40 dages betinget fængsel, 60 timers samfundstjeneste og en erstatning på 20.000 kroner i tortgodtgørelse til kvinden.

Eksempel 2 på hævnporno

Et andet eksempel – også en rigtig sag – scannede en mand syv nøgenbilleder ind af sin ekskone og lagde dem på sin hjemmeside med oplysning om hendes personnummer, adresse og telefonnummer og en stærkt krænkende tekst. Eksmanden forklarede delingen med, at ekskonen havde nægtet hans forældre at se deres fælles børn i juleferien. Manden blev straffet med 20 dages ubetinget fængsel for den uberettigede deling.

Desværre foregår ulovlig videredeling af billedmateriale eller hævnporno ikke kun mellem to personer eller kærestepar. Der er også eksempler på angreb mod kvinder, hvor organiserede bagmænd hacker sig til private oplysninger eller privat materiale, som de bagefter deler eller sælger på nettet.

Identitetstyveri er, når nogen har stjålet dine personlige oplysninger og derigennem din identitet. Tidligere var identitetstyveri først ulovligt, når den stjålne identitet blev misbrugt – eksempelvis til økonomisk kriminalitet eller deling af nøgenbilleder – men det er i dag ændret.

Injurier – eller ærekrænkelser, som de også kaldes – er strafbare. Det står i straffelovens §267, der definerer injurier således:

“Den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil 1 år…”

I modsætning til almindelige straffesager, er det ikke politiet, der fører disse sager. De er undergivet det, der hedder “privat påtale”, hvilket betyder, at den person, der er offer for fornærmende eller nedsættende udsagn, selv skal rejse sagen over for den person, der har fremsat dem.

Udover en plettet straffeattest, risikerer gerningsmanden også ved domstolene at blive dømt til at betale en særlig form for erstatning, der kaldes tortgodtgørelse.

Det er ligegyldigt, hvor udtalelserne fremsættes. Det kan være på en hjemmeside, på Facebook eller andet socialt medie.

Det er således ikke gratis at svine folk til på nettet, for nu at sige det lidt populært. Internetkrigere, der sidder bag deres computer og sviner folk til, kan således blive stillet til ansvar for ytringer, der går over grænsen.

Med hjælp fra en dygtig advokat kan en person, der fremsætter injurier, risikere at ende med at skulle betale en stor regning i form af en plettet straffeattest + et erstatningskrav (tort) + retssagens omkostninger + egne advokatomkostninger.

Leak dækker over data, der er blevet lækket og delt på nettet. Det kan dreje sig om intime billeder, der deles uden samtykke eller databaser med e-mails, brugernavne, kodeord mv.

Det mest kendte, internationale eksempel er Edward Snowden, der blev verdensberømt som whistleblower i juni 2013, da han lækkede oplysninger til en amerikansk dokumentarfilminstruktør og til den britiske avis The Guardian om NSA’s hemmelige, verdensomspændende masseovervågning, hvori blandt andet programmet PRISM indgår.

Ludomani er, når en person er afhængig af pengespil. En ludoman kan ikke begrænse sit spil, selvom han eller hun ofte godt kan se, at spilleadfærden ikke er særlig smart.

Ifølge WHO er ludomani en spillemæssig forstyrrelse, der dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser.

Hvis du har et pengespilsproblem, eller er pårørende til en, der har det, kan du få gratis hjælp flere steder:

Phishing er forsøg på at lokke informationer ud af en person, fx kodeord, CPR-nummer eller andre private oplysninger.

Phishing foregår typisk på den måde, at gerningsmanden opsætter en ondsindet hjemmeside, der på en prik ligner en tjeneste, som ofret i forvejen har en konto hos, fx din netabank, Facebook eller Spotify.

Når brugeren logger ind på tjenesten i den tro, at det er den ægte side, vil den indtastede information på phishing-siden blive overført til gerningsmanden eller en, som gerningsmanden samarbejder med, uden at brugeren opdager det.

Sextortion – ordet er en sammentrækning af “sex” og “extortion” (afpresning) – er en særlig form for afpresning eller trusler om fx deling af intime billeder eller videoer, hvis ofret ikke gør, hvad afpresseren forlanger. Sextortion kaldes også sexafpresning.

Stalkerware er software, der installeres og sladrer om aktiviteten på en fremmed digital enhed, fx en computer, mobiltelefon eller tablet, uden ejerens kendskab.

Stalkerware kan dermed læse beskeder, lytte til opkald, se billeder, geografisk placering og hvad ejeren skriver på tatstaturet. Stalkerware bruges som regel til at spionere på en kæreste, ekskæreste, partner mv., der dermed stalkes.

Tisseoptagelser er billeder eller videoer af kvinder og piger, der tisser, og som er optaget uden de pågældendes samtykke. Der bruges ofte skjult kamera og er især på festivaler eller lignende steder, hvor der er dårlige toiletforhold.

Upskirting er et begreb, der dækker over billeder, der er taget nedefra og op under en nederdel (skirt). Billederne tages typisk i offentligheden og uden at den pågældende pige eller kvinde er klar over det.